 Dit medborgerskab i EU - hvordan vil du tegne det? Bor du i EU, og er du god til at tegne, animere eller bare til at udtrykke dig kretivt? Så vær med i konkurrencen om 6.000 euro (45.000 kr.)
Tegn en tegneserie på 1 A4 side uden tekst, som illustrerer hvad det vil sige at være medborger i EU. Medborgerskab handler om, hvad det indebærer at være medlem af et samfundsfællesskab og om den enkeltes forhold til fællesskabet – både lokalt og globalt. Hvad vil det sige man ikke blot er medborger i Danmark, men i et EU-fællesskab? Hvilke tanker har du om dit EU-medborgerskab? Institut for Menneskerettigheder og Europa-Kommissionen opfordrer med tegneserie-konkurrencen ”Medborgere i EU” alle over 16 år, som bor i et EU-land, til at lave tegneserier, der illustrerer hvad det vil sige at være medborger i EU. Deadline for indsendelse af bidr ag til konkurrencen er den 6. marts 2009. Vinderne vil blive udpeget af en uafhængig jury og blive udråbt den 3. april 2009. Dernæst vil 1. plads vinderen på dansk plan gå videre i konkurrencen mod vinderne fra de øvrige EU lande. Vinderen af den europæiske førstepræmie vil modtage en check på 6.000€, nr. 2 vil modtage en check på 4.000€ og nr. 3 en check på 2.000€ .
|