|
EU udnævnte 2007 til europæisk år for lige muligheder for alle. Hensigten med året var at gøre folk i Europa mere bevidste om deres ret til ligebehandling og et liv uden diskrimination. I dansk sammenhæng bidrog Ministeriet for Ligestilling med hjemmesiden www.ligeo7.dk , hvor man bl.a. kan læse følgende:
"I Danmark har vi valgt at særligt at prioritere børn og unge. En hel årgang skoleelever skal være ambassadører for lige muligheder for alle. Der kommer debatarrangementer om innovation, foredrag om homoseksuelle, film om anti-diskrimination, undervisningsmateriale om mangfoldighed, spil om rettigheder og medborgerskab, lydbånd med personlige beretninger, bogudgivelser, prisuddelinger og meget meget mere."
På UBUportalen er vi selvfølgelig mest interesserede i at sætte fokus på lige muligheder for alle i forbindelse med uddannelse. Hvordan er uddannelsesmulighederne i Danmark fx for mennesker med en funktionsnedsættelse, for henholdsvis drenge og piger og for etniske minoriteter?
Er drenge dummere end piger? Eller er det folkeskolen den er gal med? "Det er en katastrofe, at vi tilsyneladende slet ikke ser, at drengene siver ud mellem gulvbrædderne." Jacob Lange, studiechef ved Københavns Universitet. Sådan skrev Nyheder bl.a. den 10.11.2006, mens Berlingske Tidende dagen efter sekunderede med artiklen:
"Indvandrebørn tabes i skolesystemet Alarm. Børn af indvandrere klarer sig alamerende dårligt i skolesystemet, selv om de er født og opvokset i Danmark. Fire ud af 10 får højst en folkeskoleuddannelse." På Center for Ligebehandling af Handicappedes hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:
Mange unge forlader folkeskolen uden afgangsprøve Undersøgelser viser, at en meget stor gruppe af elever med funktionsnedsættelser forlader folkeskolen uden en fuld afgangsprøve. Helt op mod 30-40% af eleverne med høre-, syns- eller bevægehandicap aflægger ikke afgangsprøve i fag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik. For at belyse disse og lignende problemstillinger arrangerede Undervisningsministeriet og Den danske UNESCO Nationalkommission bl.a. konferencen Lige muligheder for alle i uddannelse. Program, indlæg og relevante referencer kan ses her på siden.
|