Håbets endestation hedder Folkets Park

Skuffelsen rammer for alvor, når de afrikanske flygtninge når Folkets Park i København. For i Skandinavien ser de intet af det, de håbede på, da de flygtede fra Afrika i nødtørftige både, hvor kun halvdelen overlever.

I stedet ender de som nomader på bunden af samfundet. En ny dokumentarfilm skildrer de afrikanske bådflygtninges farlige rejse over Middelhavet.

De, der sidder i Folkets Park, er ikke blevet til noget stort, for det, de håbede på, slog fejl. Det er det, Ditte Haarløv Johnsens film handler om – flygtningenes håb om et bedre liv, det håb, som driver dem fra deres familier, børn, koner, kærester, forældre og venner. Hvis bare de kommer væk, hvis bare de kommer til Libyen, hvis bare de kommer over Middelhavet, hvis bare de kommer ud af flygtningelejren og videre ud i samfundet, videre op igennem Europa og helt op til lykkelandet i Skandinavien.

Læs hele interviewet med filinstruktøren Ditte Haarløv Johnsen i Information

og om filmen Days of Hope/Under samme himmel på Det Danske Filminstituts hjemmeside

Uddrag: Filmen går helt tæt på mennesker, som brændende længes efter en ny tilværelse væk fra det afrikanske kontinent - en tilværelse i Europa. Vore øjne møder dagligt billeder af desperate bådflygtninge, som sætter livet på spil for at komme værk fra en kummerlig tilværelse. Men her får vi et andet perspektiv. Filmen handler om værdighed, længsel og søgen.

 

 

What if learning was about knowledge and also about doing, being, interacting with others and changing the world?

What if formal learning was enjoyable, hands-on and relevant to life outside school while addressing the problems of our world?

What if education systems prepared learners to become responsible citizens, recognize and solve local problems...

Then we would be educating for a more sustainable future

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.