Konventioner dræber

Internationale konventioner fører hvert år til døden for tusindvis af migranter og gør menneskesmugling til en lukrativ forretning.


Lasse Petersen i Information den 27. august 2014

 

Blot et hurtigt blik på eksempelvis asylsystemet afslører nemlig, at konventionerne ikke alene fører til enkelte »åbenlyst urimelige resultater«, men direkte understøtter den systematiske menneskesmugling fra Afrika og medfører tusindvis af helt unødvendige dødsfald hvert eneste år. Sandheden er, at de forældede konventioner simpelthen dræber.

Kirkegård i Middelhavet

Det måske mest groteske eksempel finder man i Middelhavet, hvor der siden århundredskiftet er druknet cirka 25.000 – primært afrikanske – migranter på vej til Europa. Alene i år var tallet sidst i juli nået op på over 800 druknede.

Overfarterne organiseres af professionelle menneskesmuglere i Nordafrika, der kræver op mod 1.000 dollar pr. person. De klemmer flest mulige migranter om bord på deres små og ekstremt farlige fartøjer, der så stævner ud mod Europa. Som regel bliver migranterne reddet på vejen af eksempelvis italienske eller maltesiske fartøjer, der så har pligt til at sejle dem til nærmeste europæiske havn.

Men med jævne mellemrum går det galt. De mange mindre forlis med under 100 dødsofre hører man sjældent om. Kun når flere hundrede dør på én gang, fokuserer medierne lidt på emnet for hurtigt at glemme det igen – indtil den næste katastrofe.

Men hvad får de afrikanske migranter til at betale det, der for dem er en formue, til en menneskesmugler og sætte livet på spil for at nå til Europa? Det gør naturligvis håbet om et bedre liv, men den dybereliggende årsag til det konkrete mønster skal findes i de konventioner, som Amnesty kalder snusfornuftige.

En flygtning eller fattig migrant, der går ind på en europæisk ambassade i Nordafrika og forklarer, at han gerne vil til Europa for at arbejde eller søge om asyl, får nemlig ingen hjælp. Men hvis den samme person betaler en menneskesmugler for at blive sat på en livsfarlig plimsoller til Europa, hvorefter han enten selv når frem eller bliver reddet og sejlet til en europæisk havn, får han – grundet konventionerne – automatisk en hel vifte af rettigheder, ikke mindst retten til at søge om asyl.

 

Læse hele debatindlægget i Information

 

 

What if learning was about knowledge and also about doing, being, interacting with others and changing the world?

What if formal learning was enjoyable, hands-on and relevant to life outside school while addressing the problems of our world?

What if education systems prepared learners to become responsible citizens, recognize and solve local problems...

Then we would be educating for a more sustainable future

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.