Stafet til Bertel Haarder

Torsdag den 13. oktober får Bertel Haarder overrakt en bæredygtig stafet af 30 elever. Stafetten indeholder en række bud på, hvad uddannelse for bæredygtig udvikling kan være.

Inden undervisningsministeren modtager stafetten, har den været en tur gennem de godt 30 skoler i Danmark, der er med i UNESCOs ASP skolenetværk.

Stafetten starter i uge 36 i bl.a. Sønderborg, Fjerritslev og Helsingør og går hver uge frem til overrækkelsen videre til nye skoler.

Stafetten markerer starten på FNs 10 år for uddannelse for bæredygtig udvikling 2005-2014.

Eleverne har tre ting med til undervisningsministeren fra hver skole:
  1. Stafetten i form af en jordklode.
  2. Skriftlige anbefalinger fra hver skole med en begrundet redegørelse for de fem vigtigste områder at fokusere på i forbindelse med 10-året samt forslag til, hvad der bør gøres på de udvalgte områder.
  3. En illustration fra hver skole med et bud på, hvad bæredygtig udvikling er.

Som optakt til 10 året har den danske UNESCO Nationalkommission i samarbejde med og finansieret af Undervisningsministeriet lanceret portalen www.ubuportalen.dk og udsendt et inspirationshæfte til danske uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om UNESCOs ASP (Associated School Project) skolenetværk på www.unesco-asp.dk

What if learning was about knowledge and also about doing, being, interacting with others and changing the world?

What if formal learning was enjoyable, hands-on and relevant to life outside school while addressing the problems of our world?

What if education systems prepared learners to become responsible citizens, recognize and solve local problems...

Then we would be educating for a more sustainable future

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.