Kan kloden klare kineserne?


kina-small_1.jpg
”Det er simpelthen storslået at være rig” – Deng Xia Ping sagde det selv, da festen begyndte.1

”Jeg hører amerikanerne sige med bekymret stemmeføring: Der er 1,3 milliarder kinesere. Hvis de alle sammen skal have biler, hvad vil der så ske? Jeg siger: Er det overhovedet retfærdigt at spørge sådan? Naturligvis vil kineserne også have biler. Hvorfor ikke? Hvad er der galt med det? Og hvad med inderne? Hvad med afrikanerne? Hvorfor skal nogle mennesker ikke kunne nyde det gode liv? Hvorfor begynder I ikke at se på jer selv og jeres livsform?” Wu Qing 2
tema2.jpg
Godt nok frygter vi i dag kineserne og inderne for deres vækst, deres evne til at tage vores jobs og deres belastning af miljøet, og godt nok frygter vi de fattige afrikanere, som nøden i stigende omfang kan tvinge på vandring mod Europa. Men det er naturligvis hos os selv, det afgørende problem har bolig. Ikke alene fordi det er vores økonomiske model og vores livsform, de enten arbejder på at kopiere eller giver sig på vandring mod – bl.a. fordi vores transnationale selskaber, reklamebureauer og tv-serier gør sig de yderste anstrengelser for at stimulere dem til det. Men fordi det er os, der trækker uholdbare veksler på fremtiden.
Man kunne sige, at vi ikke selv har evnet at blive globaliserede, i den forstand at vi ikke har evnet at skabe en økonomisk livsform, der er globalt mulig. Vores livsform, vores økonomiske aktivitetsniveau er kun for de få. Foldet ud på globalt niveau vil det komme til kort af tre grunde:

Det økologiske system, herunder den globale klimabalance kan ikke bære det.
Der vil ikke være ressourcer – rent vand, energiråstoffer, mineraler, skov, frugtbar jord og biologisk mangfoldighed – nok til, at også de, der kommer efter os, kan få opfyldt basale behov.
Det første og det andet punkt i forening vil uvægerligt lede til internationale konflikter, folkevandringer og trusler mod den globale stabilitet.

Grænserne kan illustreres med et enkelt eksempel: Hvis alle mennesker på kloden opnåede The American way of living og via deres energiforbrug og bilkørsel udledte CO2 i samme omfang, som amerikanerne gør i dag, så ville den aktuelle belastning af det globale drivhus være godt fem gange så stor, som den faktisk er. Og allerede den aktuelle CO2 belastning fra den gennemsnitlige verdensborger er mere end det dobbelte af, hvad det globale klima kan tåle. Skal alle have samme forbrugsmulighed, samme økologiske råderum hvad CO2 belastning angår, så skal amerikanerne altså skære deres udledninger ned til en tiendedel. Vi i Danmark skal skære vore udledninger ned til under en femtedel. Dvs. med mere end 80 pct. Sagt på en anden måde: Skal alle leve som os danskere, er der brug for fem jordkloder. 3


1: Fra Frihedens slagmarker, Jørgen Sten Nielsen 1: Side 411
2: Fra Frihedens slagmarker, Jørgen Sten Nielsen 2: side 412
3: Fra Frihedens slagmarker, Jørgen Sten Nielsen 3: side 429

What if learning was about knowledge and also about doing, being, interacting with others and changing the world?

What if formal learning was enjoyable, hands-on and relevant to life outside school while addressing the problems of our world?

What if education systems prepared learners to become responsible citizens, recognize and solve local problems...

Then we would be educating for a more sustainable future

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.