Our Gold is Green

Den 12.-18. august 2013 samledes 30 elever fra Estland, Litauen og Danmark i Vilnius i Litauen på en sommerlejr med titlen "Our Gold is Green".

Formålet med turen var "Youth Exchange" og undersøgelser af vandmiljøet i de tre lande.
Eleverne fra hvert land havde hjemmefra under en country expedition og teambuilding-dag samlet vandprøver, som de medbragte resultaterne fra og sammenlignede i Litauen.

Vi, de danske elever, havde medbragt resultater fra Lejre Å. Ud fra de andre landes resultater kunne vi se, at vores vandprøver fremviste et generelt positivt billede af vandkvaliteten i Lejre Å. Dermed være det ikke sagt, at de andre landes vandmiljøresultater ikke var positive, generelt var forureningsniveauet lavt.

I Litauen tog vi vandprøver fra de to floder i Vilnius by, Neris og Vilnele. Vi behandlede prøverne ved hjælp af nitrat-, nitrit-, pH- og kalkindikatorer. Herudover kiggede vi på de forskellige dyr i floderne. Det mest interessante var, at iltindholdet var højere i Vilnele end i Neris.

gold1

Vi analyserede os frem til dette ved at kigge på et dyr som var mere rødt i Neris end i Vilnele. Dette indikerede, at dyret i Neris producerede mere hæmoglobin for at optage mere ilt. Dette behøvede dyret i Vilnele ikke, da iltniveauet i floden var højere. Alt dette mundede ud i en stor udendørs præsentation i det centrale Vilnius i parken foran det nyopførte fyrstepalads. Her stod vi med vores logo og telt og fortalte forbipasserende om vores projekt og om alt, hvad vi havde undersøgt.

Kultur på kryds og tværs
Den første aften startede vi med nogle ice-breaking aktiviter, hvor de danske deltagere stod for navnelege. Derefter fik vi en kort rundvisning i Vilnius, hvor vi så nogle af de kulturelle seværdigheder i den gamle historiske bydel, bl.a. kvarteret Užupis (Utopia), hvor vi boede, Litauens svar på en vaskeægte fristad. Her bor rigtig mange forskellige typer mennesker. Užupis beboere har i 1997 erklæret deres kvarter for en selvstændig republik og lavet en forfatning med 41 nedskrevne rettigheder, som kun gælder i Utopia. Nogle eksempler på disse rettigheder er: "Alle har ret til at være kede af det", og "En kat har ret til at være en kat".

gold3

Dagen efter tog vi ud til "Pavilniai Regional Park", som er et center for uformel uddannelse, hvor vi havde flere aktiviteter. For at ryste os sammen på tværs af kulturerne, blev vi delt op i grupper med folk fra alle tre lande, og så "legede" vi skattejagt.

Om aftenen havde vi interkulturel aften, som var en rigtig god måde at lære hinandens forskellige traditioner og kulturer at kende. Vi dansede blandt andet folkedanse og smagte på nationale retter. Vi serverede rødgrød med fløde for esterne og litauerne. De kunne ikke udtale "rødgrød med fløde", men de kunne alle lide den!

Om onsdagen var vi ude at ro 19 km i kano på floden Neris. Senere om aften havde vi fritid, hvor vi havde mulighed for at snakke med de andre deltagere. Vi fandt også vores egen favorit is butik i den gamle bydel, hvor vi fik verdens bedste og billigste is!

Den sidste aften holdt vi "Green Party", hvor esterne havde forberedt olympiske lege. Vindere blev det hold, der samlet klarede sig bedst i de forskellige discipliner. Vi uddelte også priser til den person fra hvert land, som havde været mest interkulturel og "fagligt" aktiv.

Udover kendskabet til vandmiljøet i de tre lande, lærte vi på campen om de forskellige landes lege, kulturer, og sprog.

Alexander, Mia, Michelle, Mikkel, Simon, elever, Roskilde Gymnasium
Ditte, Jens, Lucas, Mathias, Alexander, elever, Juelsminde Skole

 

 

 

What if learning was about knowledge and also about doing, being, interacting with others and changing the world?

What if formal learning was enjoyable, hands-on and relevant to life outside school while addressing the problems of our world?

What if education systems prepared learners to become responsible citizens, recognize and solve local problems...

Then we would be educating for a more sustainable future

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.