Sultanatet Oman – tur / retur

Der kommer til at stå Oman og mere UNESCO på skemaet i de kommende år for eleverne på Billesborgskolen og Nivå Skole.

Efter en lærer-studietur vendte vi hjem fra sultanatet på Den Arabiske Halvø med kilovis af undervisningsmateri- ale, gode idéer og kontakter til skoler i Oman.

Fra 0 til 100 siden 1971
Før afrejse vidste vi meget lidt om Oman, så derfor havde vi ikke så mange forventninger, men nok et par fordomme. Landet var jo et diktatur! Sultanatet Oman viste sig dog at være noget nær det nærmeste, du kommer den arabiske drøm med 1001 nats eventyr. Et meget smukt land, seks gange større end Danmark og med knap tre millioner indbyggere indhyldet i duftende røgelse og myrra. Kun få reklameskilte og stort set alle huse kalket i lyse sand- og okkerfarver. Nærmest arkitektonisk stilrent med sultanhotellet Al-Bustan Palace til 1,5 milliard kroner og den store Sultan Qaboos Grand Moské som nogle af de største juveler.

Den i dag 60-årige sultan Qaboos bin Said er en levende legende. Han har om nogen stået for udviklingen i sultanatet efter, at han den 23. juli 1970 kuppede sin despotiske far, sultan Said bin Taimur, væk fra tronen. Og Oman har gennemgået en kolossal forandring siden, det blev selvstændigt fra Storbritannien. Indtil kuppet i 1970 var Oman et lukket land med middelalderligt styre og ekstrem fattigdom. Situationen ændrede sig drastisk, da de første olieforekomster blev opdaget i 1964 og kommercielt udnyttet fra 1967. Alligevel kørte landet op gennem 1980'erne med statsunderskud. Først midt i 1990'erne fik Qaboos bin Said med vestlig hjælp styr på olieindtægterne. Gennem opdagelse af nye oliekilder og anvendelse af moderne udvindingsmetoder har Oman øget sin daglige olieproduktion med mere end 50.000 tønder.

Nizwa
Et par timers kørsel fra Muscat ligger Nizwa - for få år siden et stillestående samfund omkring Round Tower Fortet med et imponerende rundt tårn fra det 17. århundrede. Så kom det danske firma Cowi-Consult og arkitekt Ole Brogaard Larsen til. Sammen omdannede de byens gamle souq (basar) til et moderne marked forenet med gammelt traditionelt byggeri. Hele projektet har fået 1. pris i en stor konkurrence, som Golf-landene har afholdt om arabisk by-arkitektur.

Vi besøgte souq-en, som er berømt for sine mange sølvsmede, men ikke fortet, da det var lukket. Vi kom da også lige fra Bahla Fort, som gennem 20 år har undergået en omfattende restaurering, og nu fremstår som et imponerende eksempel på middelalderlig omansk byggekunst. Dette fort blev allerede i 1987 indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste, fordi det var et enestående eksempel på arabisk arkitektur.

Falaj - bække i ørkenen
I det meste af Oman har det næsten ikke regnet i 17 år – det klager indbyggerne forståeligt nok over! Alligevel fremtræder landet med grønne palmelunde de fleste steder. Dette skyldes bl.a., at man i de senere år har forstået at udnytte vandreserver langt væk fra gennem et netværk af ældgamle vandingskanaler – kaldet Falaj. Fem af disse kanalsystemer er en del af UNESCOs verdensarv, og indeholder omkring 3000 vandingskanaler, som stadig benyttes.
Nogle af vore guider er vokset op med dette system, som eneste vandressource og kan huske, hvordan deres mødre hentede vand her. Man er lidt usikker på kanalsystemets alder - et forsigtigt skøn er 500 e.kr - men der er arkæologiske fund, der tyder på, at Falaj kan stamme helt tilbage fra 2500 f.Kr. Ved hjælp af højdeforskelle ledes vandet fra underjordiske kilder mange kilometer frem så det kan bruges i husholdninger eller landbrug. Retfærdig og effektiv fordeling er en grundlæggende værdi, og utallige vagttårne er blevet bygget for at beskytte det dyrebare vand.
Vandet i kanalerne er behagelig lunt, og vi kunne sidde og køle benene i det krystalklare vand, medens små akvariefisk smuttede rundt mellem tæerne på os.

 billesborg2

Skoler med fokus på engelsk
Masser af billedkunst, musik og sport, en høj grad af disciplin, opdeling af drenge og piger fra 5. klasse, smartbords, fokus på egne kulturelle værdier, åbenhed, varme og frem for alt et stort ønske om at lære engelsk og bruge det. Det er, hvad der møder én, når man besøger skoler i Oman.

Standarden på skolerne var meget forskellig. Pigerne talte betydeligt bedre engelsk og virkede gennemgående til at være fagligt bedre funderet end drengene. Vores generelle indtryk af elevernes præstationer var, at standarden i deres gymnasier svarede til vores 8.-9. klasses niveau.

Det store forarbejde, der var lagt i vores besøg, var ganske overvældende. Eleverne havde ofte arbejdet i en hel måned med at forberede modtagelsen af den danske delegation.
Der blev danset, sunget og slået på tromme ved indgangen til skolen. Der var forberedt lækkerier, og der blev fremvist udstillinger af skolens forskellige fag. Ofte var egnens traditioner og håndværk repræsenteret – enten udført af eleverne eller af lokale håndværkere. Ved afskeden var der udveksling af gaver. Vi havde købt forskellige småting fra Danmark og havde desuden "Dialoghåndbogen" med. Vi modtog hjemmelavet slik, og billeder med nogle af Omans fine håndværk.

billesborg3

På vej til demokrati?
Overalt, hvor man kommer, giver folk udtryk for en overvældende kærlighed til deres sultan. Og det er nok ikke uden grund, for man kan sige, at sultanen repræsenterer et "oplyst" enevælde.

Det formidable operahus, der er så smukt, man næsten mister pusten, blev bygget for hans egne penge på kun fire år med det formål både at introducere vestlige kunstnere til omanerne og fejre den særlige omanske kultur. Operaen har en omfattende skoletjeneste, og der arbejdes meget målrettet hen imod at bringe landets uddannelsesniveau op til vestlig standard samtidig med, at gamle traditioner bevares.

Alle oliepengene går til at skabe en moderne stat med vægt på uddannelse, hospitaler og et veludbygget vejnet samt udvikling af turismen. En ny international lufthavn er ved at blive bygget med dansk entreprenør og arbejdskraft. Så, hvor der før 1971 stort set hverken var skoler, asfalterede veje, hospitaler eller private virksomheder, er der nu skoler til alle fra seks til 18 år. Universiteter er der også kommet til. Der er tusindvis af kilometer med nyanlagte veje, nye biler fra øst og vest, velfungerende hospitaler og store virksomheder skyder op. McDonald´s, KFC, paint-ball baner, supermarkedet Carrefour og internationale bilmærker er rykket ind.

Privatskolen i Muscat
Mest imponerende var privatskolen i Muscat. Her var den boglige standard klart på højde med vores, og eleverne var samlæst drenge og piger helt op til 12. klasse. Denne skole, som kostede 50.000 kr./årligt i skolepenge, var finansieret af Sultanen selv, og havde kritisk tænkning på skoleskemaet. En af eleverne fortalte, hvor provokerende det havde været for hende i starten, og hvor glad hun nu var for at have lært at argumentere for sine synspunkter. Skolen havde ligeledes socialt arbejde på skemaet – faktisk kan man ikke tage afgangseksamen, hvis ikke man har deltaget en eller anden form for velgørenhedsarbejde. Der er også stipendier, så særligt velbegavede elever fra landdistrikterne kan komme og få gratis undervisning.

De 5 kristne lærere, som var ansat fortalte: "Du kan være praktiserende kristen her!" Set på denne baggrund kan det være nærliggende at få den tanke, at Sultanen i al stilhed har visioner om at opdrage sit folk til demokrati. Gid, det må lykkes for ham!

Knaster i samarbejdet
Det er vores indtryk, at der er meget stor interesse for et samarbejde med danske skoler fra de omanske skolers side. Og det er bestemt ligeså spændende for vores elever at få nært forhold til i en anden kultur.
Frederik skriver: "Jeg synes, det er meget spændende at lære bedre engelsk, og det er også meget sjovt at høre om Omans kultur, fordi der er rigtig meget forskel mellem vores kultur og deres. Det kunne også være sjovt, hvis vi kunne komme til at skype med dem."

På Billesborgskolen indledte vi et samarbejde med pigeskolen i Ibra, som ligger tæt på det forhistoriske verdensarvssted Bat. Vi havde en livlig kommunikation med en kontaktlærer på denne skole, og havde forberedt et website, hvor kommunikationen kunne samles efter sommerferien, men pludselig blev der meget stille. Det er ærgerligt, men forhåbentlig får vi gang i kontakten igen.

Eleverne havde ellers lavet en fin udstilling med de ting, vi havde med hjem, og de havde lært en masse om forholdene i Oman, og som Nathaniel skriver: " Jeg havde glædet mig lidt til, at man kunne snakke med dem, måske lære dem en sætning på dansk eller to... så synes jeg, at det var lidt nederen, at man så ikke har haft kontakt med dem, når vi skulle have snakket med dem for over en måned siden...!"

WHE – en løftestang for samarbejde
I Oman er man meget bevidst om at bevare traditioner sideløbende med, at man er inde i en rivende udvikling hen imod et moderne samfund. Man arbejder meget bevidst med at integrere arbejde med verdensarv i årsplanerne. Hver skole har traditionelle danse og lege på skemaet, ligesom alle skoler har tilknyttet et lille museumsrum, hvor eleverne kan se traditionelle egnsdragter, mad og håndværk. Dette kan vi lære meget af i Danmark, hvor mange gamle traditioner risikerer at blive glemt, ligesom der heller ikke er mange børn, der aner noget om de national- og folkedragter, der var almindelige for mindre end et par hundrede år siden.

Vi håber at kunne invitere lærere og elever fra landet til en officiel Oman-uge primo april 2015. I første omgang vil skoler fra ASP-netværket etablere venskaber og lægge planer for fælles projekter mellem de to lande, så eleverne kender hinanden, inden de skal ses. Det er planen, at delegationen fra Oman skal bestå af en lærer, to elever og den nationale koordinator.

Fred på Jord
På en af skolerne fejrede man 60-året for UNESCO's ASP-skolesamarbejde. Det var utrolig festligt. I skolen gymnastiksal var der pyntet op med balloner, og elever fra nogle af de arabiske lande havde boder, hvor de udstillede lokale traditioner og specialiteter. En af de unge palæstinensere sagde til mig: "I har vel også nogle fordomme om os?" Sagt med en stærk undertone, der afspejlede et stort ønske om forståelse mellem øst og vest.

Mennesker, der forstår og respekterer hinanden, er ikke nær så tilbøjelige til at bekrige hinanden. Gennem ASP-netværket bestræber UNESCO sig på at skabe rammer for denne nødvendige dialog, så unge mennesker kan vokse op i en verden uden krig.

Tove Larsen, Heidi Maria Østergaard, Marlies Ambs-Thomsen, Lærere, Billesborgskolen
Mai Sand-Jensen, Mette Ranzau, lærere, Nivå Skole 


 

 

 

 

 

What if learning was about knowledge and also about doing, being, interacting with others and changing the world?

What if formal learning was enjoyable, hands-on and relevant to life outside school while addressing the problems of our world?

What if education systems prepared learners to become responsible citizens, recognize and solve local problems...

Then we would be educating for a more sustainable future

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.