Verdensborger

korttroejesmall.jpg
"Uddannelse for bæredygtig udvikling" er gjort til omdrejningspunktet i verdenssamfundets strategi i de næste 10 år for at nå frem til en sikrere...
mere retfærdig og mere menneskeværdig verden.
Aktørerne i denne proces er "borgeren" eller "verdensborgeren", der påtager sig et ansvar for fremtiden og er parat til at handle i overensstemmelse med de idealer, der karakteriserer borgeren i verden.
Ordene er mange og positive. Verdensborgeren agerer medfølende, uegennyttigt, solidarisk og kompetent, når hun/han stilles over for de udfordringer, som verdens sande tilstand afdækker.

Verdensborgeren i virkelighedens verden
Problemet er bare, at verdensborgeren M/K er sjælden i virkelighedens verden.

Det verdenssamfund, som er rammen for menneskers krav om nye og gennemgribende forandringer, har helt andre dagsordener end verdensborgeren. Under overskrifter som: "Størst mulig frihed for alle på alle livets områder" bliver udviklingen båret af markedskræfter, som prioriterer andre løsninger og andre muligheder. Som verden ser ud i dag, er det snarere verdensbrugeren end verdensborgeren, der bestemmer, hvad vej udviklingen skal gå.

Ordet "frihed" er i sig selv positivt, men samtidig er det blevet et underligt flertydigt begreb. På den ene side betoner ordet alle de muligheder, den enkelte har for at indrette sit liv som sit helt eget private projekt. Valgene er uendelige, men med "mig selv" som afsæt giver virkelighedens verden en bestemt vinkel på vores måde at anskue tingene på. Eksemplerne spænder vidt - fra den enkeltes "shopping" og "surfing" i en fascinerende forbrugsverden til verdenssamfundets ansigtsløse tro på, at det frie marked vil regulere alt til alles bedste.

Denne markedsgørelse har invaderet flere og flere sider af tilværelsen. Ordet "frihed" har også skabt en slags undskyldning for at undslå sig for en række af de fællesskaber, der er med til at skabe en sammenhængskraft både i det nære samfund og i verdenssamfundet. Tæt på det moderne menneske er sociale fællesskaber som familie, skole, sundhedsvæsen og forsorg kommet under pres. Det er ikke længere oplagt, at der i en demokratisk velfærdsstat er fælles fodslag om fælles løsninger, når friheden også består i at kunne fravælge ordninger, der yder de mindre priviligerede samfundsgrupper en vis grad af sikkerhed og tryghed.

Set i et verdensperspektiv er udviklingen også præget af tendenser i retning af en svækkelse af de fælles opgaver. Afrikas nærmest totale nedtur, burde være et verdensproblem, men Afrika er blevet glemt. Forurening og miljøproblemer er en trussel mod menneskehedens overlevelse, men drukner i kortsigtede nationale eller markedsbetingede begrundelser om at gøre noget andet end det, der er brug for. Årsager til konflikter, uro, elendighed, sygdom og nød skubbes til side af benhårde økonomiske kalkuler, der ikke lader sig anfægte eller regulere af smukke ord om global ansvarlighed og bæredygtig udvikling.

Hvordan skabe verdensborgere i en verden, der domineres af verdensbrugere?

Udfordringen er til at få øje på, men den er ikke til at komme udenom. Udgangspunktet for "uddannelse for bæredygtig udvikling" må være en stædig kredsen om at uddanne unge mennesker til at stille kritiske spørgsmål til den dominans, markedstænkningen har fået og får på stadig flere sider af den menneskelige tilværelse.

Afsættet må være at gribe fat i de moralske og etiske sider af den verden, der både tæt på og langt væk betinger, hvordan vi udvikler os som mennesker. Måske skulle vi starte med at genopdage "rollemodeller" som et pædagogisk værktøj. Der er jo trods alt masser af mennesker, der på en række af livets områder vælger at gå op mod strømmen. Det er vigtigt for unge mennesker at møde moralske og etiske standpunkter, der sætter ansvar og handling over egeninteresse og egoisme.
Kun i det perspektiv bliver VERDENSBORGEREN en mulighed!

mand.gif
En verdensborger ser sig selv som en borger i verden.
Ikke som en borger i Danmark, Spanien eller USA, men som en del af hele verden. Verdensborgeren ser hele verden som sit hjem og som alle verdens borgeres hjem. For verdensborgeren er landegrænser usynlige, hudfarve, religion og kultur uden betydning og hele verdens befolkning ses som ligeværdige.
Verdensborgeren ser globale problemer og bekymrer sig om dem, men ser også fordele og det fantastiske ved andre mennesker og deres kultur.
Verdensborgeren ønsker at blive en del af hele verden, kende hele verden og hjælpe hele verden.
” Dreng i 8. klasse.

” I dag går alle væsentlige problemer på tværs af landegrænserne, og derfor er det beskæmmende, hvor meget skolen dyrker de små egoer og hvor lidt den beskæftiger sig med verden udenfor”, siger professor Peter Kemp. Han opfordrer i stedet til en mere kosmopolitisk skole.

”Endemålet for al opdragelse må derfor være at gøre mennesket til verdensborger. Hvordan denne idé konkretiseres i forhold til nutidens problemer er en væsentlig opgave for skolen. Derfor kan det ikke nytte noget, at skolen lukker sig om sig selv, og kun giver børnene sans for de lokale værdier”, siger Peter Kemp. 1

1: DPUs nyhedsbrev d. 4/2-03: Verdensborgeren som pædagogisk ideal

What if learning was about knowledge and also about doing, being, interacting with others and changing the world?

What if formal learning was enjoyable, hands-on and relevant to life outside school while addressing the problems of our world?

What if education systems prepared learners to become responsible citizens, recognize and solve local problems...

Then we would be educating for a more sustainable future

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.